STRANDINGSGODS

De lokale strandfogeder fortæller, at kanyler, frysere og køleskabe er flydt op på stranden, og de formoder, at det må være gods fra 46 containere, der stadig flyder rundt i havet.

Ifølge Strandingsloven tilhører strandingsgodset ejeren, og det er derfor tyveri hvis man fjerner noget fra stranden.

Andreas Mogensen Rasmussen, Bjarne Godske Andersen og Thomas Duurloo

Strandfoged, Bulbjerg, Tranum Strand og Rødhus / Blokhus Strandlen

Strandingsgods mellem Bulbjerg, Tranum Strand og Rødhus!

Forude venter et større oprydningsarbejde. I den forbindelse er der oprettet forskellige samlestationer langs stranden til godset. Og kommer man forbi, er man velkommen til at flytte godset i sikkerhed, men hvad enten det er et par sko eller et køleskab, man finder, er det ikke tilladt at tage det til sig selv.

Ifølge Strandingsloven tilhører strandingsgodset ejeren, og det er derfor tyveri hvis man fjerner noget fra stranden.

 

46 containere er blevet tabt fra et Mærsk Skib i havet ud for Nordjylland.

Det bekræfter pressevagt ved forsvarskommandoen Christer Haven til TV 2. Han oplyser, at de har meldt ud til skibsfarten, at man skal være forsigtig i området.

– Det vil være ganske uhensigtsmæssigt, hvis nogen sejler ind i en container. De er spredt over et stort område, så man kan ikke sige, hvor de præcis er, men nu har sejlere mulighed for at være forsigtige, siger Christer Haven.

Ved Tranum Strand fortæller den lokale strandfoged Andreas Mogensen Rasmussen, at fire containere er drevet i land.

Ifølge Nordjyske driver de resterende 42 containerne rundt lige nu mellem Bulbjerg og Svinkløv.

Mærsk bekræfter overfor TV 2, at containerskibet Mayview Maersk har meldt om tab af contianere. Af hensyn til deres kunder vil Mærsk ikke oplyse, hvad der er i containerne.

De lokale strandfogeder fortæller, at kanyler, frysere og køleskabe er flydt op på stranden, og de formoder, at det må være gods fra 46 containere, der stadig flyder rundt i havet.

Skete under stormen

I en presseudtalelse sendt til TV 2 skriver Mærsk, at de fik meldingen om tabet af containere i de tidlige morgentimer 22. december.

– Ingen besætningsmedlemmer er kommet til skade, og fartøjet er i stand til at operere som normalt. Hændelsen skete under stormen Pia, mens hun sejlede i Nordsøen på vej fra Bremerhaven, Tyskland, til Gdansk, Polen.

I meddelelsen skriver Mærsk også, at deres foreløbige skøn er, at “mere end 40 containere” er blevet tabt. Lige nu befinder skibet sig stadig på havet på vej til Gdansk i Polen.

Ud over at informere de relevante myndigheder om hændelsen har Mærsk også hyret en virksomhed, der kan hjælpe med at lokalisere de bortkomne containere.

Virksomheden understreger ligeledes, at de vil hjælpe med oprydning af de tabte containere.