TIDEVAND

Tidevand

Der er flere uafhængige fænomener, der driver strømmene i Nordsøområdet, men tidevandsbølgen fra Atlanterhavet er den helt dominerende strømdriver i regionen. Det er den, der presser det friske Atlanterhavsvand ind i Nordsøen, dels fra nord ned langs Storbritanniens østkyst, dels op i den sydlige Nordsø gennem Kanalen, hvorfra det bevæger sig mod uret rundt i Nordsøbassinet.

I Kanalen, langs Storbritanniens syd-østkyst og i Vadehavet er tidevandet meget udtalt, og det er en kraft og et dagligt fænomen, man bare må tage hensyn til. Tidevandet mister dog relativ hurtigt sin styrke jo længere mod nord man kommer langs den jyske vestkyst, og hvis man vandre langs Nordsøstrandene nord for Blåvandshuk, lægger men som almindelig strandgæst ikke mærke til det.

I praksis sker der det, at tidevandet to gange i døgnet trækker sig tilbage (ebbe), og tilsvarende to gange i døgnet kommer tidevandet igen (flod). Kystnære områder vil dermed skiftevis være dækket af vand ved flod og være blotlagt ved ebbe. Derfor er Vadehavet så gunstigt et område for fuglene – hver gang havet trækker sig tilbage ved ebbe, blotlægges et overflødigshorn af bunddyr, som holder til oven på havbunden eller lige under havoverfladen. Det gælder bare om at tage for sig af retterne, før tidevandet igen vender tilbage og lukker døren til spisekammeret.

Ved Hanstholm udgør forskellen mellem højvande og lavvande under normale forhold blot en halv meter, mens der i Vadehavet typisk er to meter og i Kanalområdet op til syv meter mellem flod og ebbe. Syv meter lyder af meget og det er det også, men for nu at sætte det lidt i relief er der i Bay of Fundy ved Nova Scotia i Nordøstamerika en ekstrem tidevandsforskel på hele 15 meter.

Målinger foretaget i 50 meters dybde viser, at tidevandsbølgen gennem Atlanterhavet bevæger sig med 80 km/t. Der er tidevandet også noget man skal være særdeles bevist om, når man færdes på den tørlagte havbund i Vadehavet. Det er livsfarligt, at bevæge sig langt til havs under ebbe uden at vide, hvornår den den tørlagte havbund forvandles til et hav hvor man ikke kan bunde.