HAVETS FAUNA, EPIFAUNAEN
Epifaunaen er de dyr, der lever oven på havbunden, på stenrev, i vrag og på store havalger. Det er disse dyr, der udgør epifaunaen, og ligesom med in-faunaen har man i danske farvande identificeret en række mere eller mindre karakteristiske epifauna-samfund.
Epifaunaen
Man taler f.eks. om ålegræsfaunaen, dyrelivet på sten på lavt vand, dyrelivet blandt kystens alger, blåmuslinge-epifaunaen, havskræppezonens dyreliv og Modi-olus-epifaunaen. Flere af disse samfund har deres hovedudbredelse langs rolige, beskyttede kyster og klarer sig derfor ikke så godt langs den bølge- og vindeksponerede jyske vestkyst.
Modiolus-samfundet klarer sig imidlertid godt i Nordsøen, og hvor Venus-infaunacn er rødspætternes foretrukne spisekammer, er ModioIus-epifaunaen torskens foretrukne spisekammer. Modiolus-samfundet er Nordsøens mest artsrige dyresamfund, og samfundet er storleverandør til opskylsbælterne langs vestkysten.
Modiolus-samfundet opnår sin fineste udvikling på stenrev mellem 20 og 40 m dybde, og har fået navn efter den almindelige hestemusling. Modiolus modiolus. Hestemuslingen ligner en stor blåmusling, men hestemuslingen kan blive 20 cm lang, og dermed dobbelt så stor som blåmuslingen.
Sammen med hestemuslingen finder man bl.a. koralkolonien dødningehånd, der meget ofte sidder på hestemuslingens skaller. Dødningehånd har fået sit navn, fordi den faktisk ligner en druknet mands opsvulmede hånd, men ligheden går over når koralkoloniens mange små polypper folder sig ud. Da minder den om en søanemone, og ligesom søanemonerne, der også hører hjemme i Modiolus-samfundet, bliver dødningehånden et livsfarligt bekendtskab for smådyr, der kommer i kontakt med polyppernes nældeceller. De bliver øjeblikkeligt lammet og derefter fortæret.
Også søstjerner hører hjemme i Modiolus-samfundet. Og det er ikke kun den almindelige søstjerne, der lister rundt og æder muslinger; der er også rusøsol og pigget søsol. Begge disse arter har specialiseret sig i at æde andre pighuder, bl.a. andre søstjerner. Slangestjerner er i øvrigt også pighuder, og dem er der flere arter af i Modiolus-samfundet. Som skør slangestjerne, huleslangestjerne og sort slangestjerne, der alle er rovdyr, som fortrinsvis lever af planktondyr, men som også kan tage større dyr.
I de små bade- og fiskerbyer langs vestkysten ser man mange steder salgsboder, hvor man kan købe den store, kuppelformede skal af det store søpindsvin eller spiseligt søpindsvin, Echinus esculentus. Normalt er det store søpindsvin 10-12 cm i diameter, men det kan blive op til 16 cm, og disse kan findes i Modiolus-zonen, hvor de holder til på store havalger. Søpindsvinet har specialiseret sig i at æde alger og foretrækker store brunalger, der er godt begroet med mosdyrkolonier.
Mellem stenene i Modiolus-zonen vandrer eremitkrebs rundt på evig jagt efter føde, og på deres sneglehuse sidder ofte et lag af pindsvinepolypper. Polypperne er omtrent 1 cm lange og har fæstnet sig til sneglehuset med en basalplade. Efterhånden som der kommer flere og flere polypper til, vokser de ud over sneglehusets kant og gør dermed sneglehuset større og større Det er en fordel for eremitkrebsen, fordi den dermed ikke behøver at skifte sneglehus så ofte. For polypperne har samlivet den fordel, at de konstant er på vandring og bliver fragtet rundt til nye fødemuligheder.
Men ikke alle sneglehuse indeholder eremitkrebs. De fleste af dem indeholder faktisk snegle, og den største af dem alle er rødkonken. Den kan blive op til 20 cm lang og lever primært af ådsler. Det vil sige, at den er en slags skraldemand i Modiolus-samfundet, men den kan også tage levende dyr, f.eks. børsteorme, som den kan lamme eller dræbe med spyt fra spytkirtlerne. De indeholder en curare-lignende gift. Derfor er det også vigtigt, at hvis man har tænkt sig at spise sneglen må man først huske at fjerne spytkirtlerne.
I Modiolus-samfundet er der også en masse krabber. Der er sandkrabber, stankelbenskrabber, taskekrabber, Eurynome-krabber og kæmpestore troldkrabber med et benspænd på 60 cm. Der er desuden hummere, bladmosdyr, rurer, langhalse og gopler.
Annonce
