Salt

Salt

I gennemsnit udskiftes Nordsøens vand hvert eller hver andet år med vandet fra Atlanterhavet, som finder ind i Nordsøen fra syd gennem Kanalen og fra Norskehavet i nord. Det nye vand holder en oceanisk saltholdighed på godt 35 promille, men saltkoncentrationen tyndes noget ud på grund af ferskvandstilstrømning fra åer og floder og fra det indre danske farvand og Østersøen.

Især Themsen i England og Rhinen i Tyskland bidrager med store mængder ferskvand i den sydlige del af Nordsøen, og bl.a. derfor ligger saltholdigheden i Vadehavsregionen noget lavere, end den gør i de centrale dele af Nordsøen og op langs den jyske vestkyst.

Tilsvarende er brakvandstilstrømningen med overfladevandet ud gennem Skagerrak fra de indre danske farvande så stor, at det påvirker saltkoncentrationen betragtelig i Skagerrak og den nordøstlige del af Nordsøen.

Størstedelen af Nordsøen holder en saltkoncentration på 34-35 promille, men i Vadehavet ligger saltkoncentration ned mod 30 promille, og i de indre dele af Skagerrak og op langs Norges sydvestkyst er saltkoncentrationen visse steder ned mod 26 promille.

Når det nævnes skyldes det, at saltkoncentrationen har betydning for plante- og dyreliv, og som man derfor kan forstå , varierer floraen og faunaen i havet afhængig af, hvor i Nordsøen og Skagerrak man befinder sig. Saltkoncentration nævnes også fordi salt koncentrationsmålinger bruges af oceanografer til at vurdere havstrømmenes forløb, og det er bl.a. på baggrund af sådanne målinger, man har kunne kaste lys over strømforløb og vandudskiftning i Nordsøen.