Hval strandet ved Blokhus

Strandfoged, Blokhus

Tusindvis af turister og lokale strømmede til Blokhus Strand en tirsdag eftermiddag midt i vinterferien. Årsagen var at en død finhval der var skyllet i land nord for nedkørslen ved Blokhus Strand.

Hvalen lå i en revle cirka 20 meter fra strandkanten og var død. De bevægelser, man på videoklippet over artiklen ser halen gøre, skyldes bølgerne.

Strandfogeden, der blev kaldt til stedet kontaktede Naturstyrelsen med henblik på at få trukket det 40 ton store dyr i land.

Det arbejde gik igang ved 13.30-tiden og hvalen var klokken 14.00 trukket fri af vandet.

I og med at vandet ikke længere var med til at løfte hvalen, skulle der dog bruges mange flere kræfter til at flytte dyret og den rendegraver og gummiged, der blev brugt til at trække hvalen op på stranden, kæmpde forgæves mod de mange tons død hval. I tredje forsøg – og med hjælp fra endnu en gummiged – lykkedes det dog, og hvalen ligger nu på stranden.