FISK

Pelagiske fisk

To af Nordsøens vigtigste konsumfisk er rødspætten og torsken. Men der er mange andre fiskearter i havet ud for Jyllands vestkyst, som kan opdeles op i to grupper. Nemlig bundfisk og pelagiske fisk.

De to grupper fisk er hver for sig bygningsmæssigt tilpasset den tilværelse, de lever i. Bundfisk er som regel flade eller buttede, f.eks. rødspætten og torsken. De lever på havbunden, hvor de primært lever af hvirvelløse dyr i infaunaen og epifaunaen. De kan også være slange-slanke som ål. og dermed gode til at glide rundt mellem alger og sten. Bundfisk har ofte brune, sorte eller undertiden stærkere farver, der falder godt sammen med omgivelserne og som samtidig kan virker som kamuflage.

 

Pelagiske fisk er fisk, der lever i de fri vandmasser, f.eks. makrel og sild.  Pelagiske fisk er torpedoformede, og som regel hvidlige over i det lyseblå og sølvfarve­de på bugen med en mørkere ryg. Farvekombinationen giver dermed pelagiske fisk beskyttelse, da de nedefra ses dårligt mod en lys himmel, og oppefra ses dårligt mod en mørk bund og en mørk vandmasse.

Torpedoformede gør at pelagiske fisk kan bevæge sig hurtigt da der i pelagialet ingen skjulesteder er, hverken for jægeren eller den jagede, og den eneste overlevelsesmulighed er hurtighed.

Der er fundet rundt regnet 190 fiske­arter i de danske farvande, og en meget stor del af dem forekommer i Vadeha­vet, Nordsøen og Skagerrak. Imidlertid er kun godt halvdelen egentligt hjem­mehørende i vore farvande, og kun en god håndfuld af dem er pelagiske.

Der er f.eks. både hajer og rokker i Nordsøen og Skagerrak. Faktisk er der fundet 26 hajarter i danske farvande. Hvoraf 15 af dem forekommer mere eller mindre jævnligt, og enkelte af dem er endog meget store. Faktisk er verdens næststørste haj, brugden, al­mindelig i Nordsøen om sommeren. Den kan blive op til 12 m lang og vejer fire tons, og er lige så ufarlig, som den er stor. Trods sin størrelse lever den af zooplankton, som den får fat i ved at filtrere 1.000 m3 havvand pr. time gennem brugdens åbne mund via et system af gællegitterstave.

Gråhajen er også almin­delig i Nordsøen, Skagerrak og videre ind i Kattegat, og kan blive op til to meter lang. Gråhajen lever som rovdyr der æder krebsdyr, blæksprutter og fisk.

Pighajerne og rødhajerne er også almindelige i Nordsøen og Skagerrak. Pighajen føder levende ung­er, som den går drægtig med i to år. Den ca. 1,2 m lange haj kan blive 75 år gam­mel.

Rødhajerne derimod lægger æg, og hunnen er meget omhyggelig med at vælge et godt sted at placere æggene. Typisk finder hun et sted med gode tangplan­ter, som ægkapslernes fæstetråde kan sno sig fast omkring, og hvor de kan blive hængende i ti måneder, før ungerne er færdigudviklet. Æggene lægges om foråret, og udklækkes  i løbet af den følgende vinter.

De to mest almindelige rokker i dan­ske farvande er Tærben og Sømrokken som begge to tilhører rokkefamilien Rajidae. Både Tærben og Sømrokken forekommer i Nord­søen og Skagerrak og bliver begge om­trent en meter lange.

Rokkernes æg er lette at kende fra hajæg fordi de mangler hajæggenes snoede gribetråde i hjørner­ne. I stedet har rokkeæg spidser. Tærbens æg er desuden noget mindre end rødhajæg, hvor sømrokkens er noget større end rødhajæg.